Blog Image

Den Fede Drue

Et eksklusivt vinforum

Den Fede Drues blog er et blæret vinforum, hvor der skal skydes med skarpt. Fordi kun når vi holder hinanden igang, kan den enkelte Fede Drue præstere det, som forventes. Nemlig et konstant højt og blæret drueniveau, hvor den mindste fejl, dumme udtalelse eller udeblivelse bliver straffet med maksimal kærlighed. It´s better to burn out, than to fade away..... Druer - bloggen er åben - og det er skide dejligt altså!

Brunsborgs endegyldige finale på legendariske Restaurant Ferdinand 2022

Mødereferater og stilling Posted on 25 Nov, 2022 11:54:11

Hvad er glæde? For mig har det i hvert tilfælde ikke noget som helst at gøre, hverken med Krig i Ukraine eller syrlige drops. For nogen er glæden en iskold høkerbajer, for nogen er den et par spindelvævstynde nylontrusser – af eller på – hver ting til sin tid… For nogen er den at gå i Zoologisk Have med hele familien. Glæden er … glæden er at være glad, tindrende glad – uden at være idiot. Og sådan har jeg, skribenten på denne evigheds-blog, når vi er samlet i Den Fede Drue. Verdens fedeste klub.

Det var blevet torsdag den 24. november 2022 og Brunsborg bød endegyldigt velkommen på Restaurant Ferdinand i klubhuset bagerst i restauranten. Magnum Dom Ruinart 1990 Rosé blev overlegent hældt på glas og Druerne sluprede de sensuelle dråber i sig, imens kampen om at holde fråden væk, kæmpede sin egen kamp i de eksklusive mundhuler på de 6 veloplagte og voldsomt liderlige druer.

Lad det være sagt med det samme – alt spillede denne sidste aften på Ferdinand. Vinene var udsøgt lækkert dekanteret og håndteret med sikker hånd af geniale Søren og maden spillede maks, og naturligvis orkestreret af minitrolden Niels. Genialt hele vejen igennem!

Aftenen skulle i gang, og spændingen var så intens af man kunne se kondensen drive ned af væggene i dette legendarisk klubhus. Rune T var tændt og udfordringen var sat i scene mod den forsvarende dobbelt-vindene CHAMP Svend O. Clash of the titans var en realitet. Den 3-stjernede direktør prøvede at lulle de to kamphaner i søvn med et lille håb om et mirakel. Men podiepladsen, skulle dog for enhver pris forsvares mod angreb bagfra, hvor især Formanden lå på lur.

Den voldsomt gavmilde vært, fik nu sendt en ekstrem elegant Cerbaiona 2017 rundt og livet var skønt. Alle var tindrende glade uden at være idioter. For LABAN en vin. Gudedrik. Og med ét fik The Champ, den dygtige analytiker Svend O, sat en syl ind i det bløde fedt lige rundt om hoften på Rune T. Han nakkede vinen og scorede 12 point alt imens Rune T lavede en GUTTERBALL. Alt blod løb fra Rune T´s hoved og ned i maven. Bleg, desillusioneret og med tilløb til et angstanfald fik Rune T fat i bordkanten, klemte hårdt og lod som om intet var hændt.

Alle øvrige var i Bourgogne på denne smukke Brunello.

Næste vin blev serveret og stemningen var i top. Druerne klogede sig på denne smukke vin og der var ikke grænser for lækker den var. Da finurlige Brunsborg først løftede sløret for denne vin, jublede både Svend O og Rune T fordi de begge lavede godt med point. Men gavtyv-smilet blev større og større på værten, og det viste sig at være en PRANK, og vinen var fra Brunsborg-parrets nye residens i Italien. Genialt men frækt.

Tiden var kommet til aftenens første hvide af 2. Man skulle tro det var et førstepres fra en demonstration i hvordan Sauvignon Blanc smager og dufter. Det skreg af SB og værten troede han havde givet druerne en gave i form af denne ekstremt let-genkendelige vin. Men som et lyn fra en klar himmel var de to gange Svend i Bourgogne på denne klassiske Bordeaux. Alle øvrige kunne deres håndværk og konkurrencen levede i bedste velgående. Kun Godsejeren fejlede på druen, men var naturligvis stadig i Bordeaux.

En meget flot Le Petit Cheval 2018 havde forkælet druerne. Wouw en lækker saftig sag.

Den søde vært var ikke færdig med at drille. En late-release 1947 Vosne-Romanée fra Remoissenet var nu sandheden i glassene. Rune T gættede 2010 og var således 63 år galt på den som det dårligste bud på alder i denne runde. Ingen var dog tæt på vinen, da alle var i Bordeaux.

Gaverne væltede ned over Druerne og nu var tiden kommet til den største og fineste dame af dem alle. LALOU LALOU LALOU. Leroy RSV 2009 – WOUW WOUW WOUW. Lykken fyldte rummet, og selvom Druerne ikke fik de point vinen havde fortjent, skyldes det måske også at denne vin måske skal have 24 timer mere i en karaffel før den for alvor vågner. Gudedrik.

Druerne lurede nu at den næste flaske var magnum, og en Beaulien Vineyard 1985 Private Reserve sang nu i de dyre dyre dyre dyre medbragte glas. Tonerne var liderlige og hæftige og Druerne var lykkelige. Pointene var ikke imponerende og på dette tidspunkt førte Svend O marginalt over Rune T. Svend B holdt fast på sin podieplads og Godsejeren jagtede Brunsborg, så han ikke endte på årets sidsteplads.

Den næste vin skulle vise sig at blive vendepunktet for Rune T i jagten på WINNER-JACKET med de flotte guldknapper og de smukke broderede navne. En magisk Monfortino fra Conterno var nu sandheden i glasset, og bortset fra årgang nakker Rune T vinen med producentgæt. Onde tunger vil påstå at producentgæt er held, men det skal skribenten i skrivende stund lad stå hen i det uvisse 😊 Da Svend O i samme laver en GUTTERBALL er konkurrencen nu vendt på hovedet og Rune T indtager igen førersædet i denne prestigefyldte konkurrence.

Det skulle ikke gå bedre for den nu gråblege forsvarende mester Svend O. For tiden var kommet til aftenens udenfor område vin og NJORDS danske Pinot Noir fra Holbæk blev nakket af Rune T og bortset fra årgangen, gav denne vin igen Rune T markante point til føringen og der tegnede sig et billede af en vinder. Og bare til note aftenens 2. producentgæt af Rune T.

Det er i øvrigt besluttet at vin udenfor område udgår og næste år serveres der 10 vine indenfor område.

Brunsborgs gavmildhed ville ingen ende tage og i dette øjeblik delte Druerne et legendarisk øjeblik, da de i fællesskab drak den ældste vin i både klubbens, men også den enkelte drues historie. Chateaux Margaux 1874 – Du læste rigtigt – 1874. GENIALT GENIALT. Og vinen – ja den var super. Rune T var tættest på vinen med Bordeaux 1918 gæt, imens alle øvrige druer var i Piemonte og noget yngre i deres gæt. Sikke en gave.

Med to vine igen skulle Svend O nu hente 25 point på Rune T og med en hvidvin i den næste karaffel, kunne Svend O se titlen langsomt men sikkert glide ud af hænderne på ham. Især da han duftede til glasset. Sikre toner af high-end Bourgogne fløjtede og piftede op af glassene og Druerne sitrede af liderlighed. Verdens fedeste klub. Leflaives Les Pucelles 2020 gav så meget hammer og kvalitet at der var svært ikke at juble, skrige og hyle mod loftet i denne legendariske restaurant.

Rune T gættede igen, meget heldigt og for 3. gang, producent og hamrede sejren fast. Modtag straks et sportsligt kram af den store vinsmager Svend O, der med stor ære takkede for den til sidste fløjt hårde og jævnbyrdige kamp. Stor vinsmager ham Svend O.

Aftenens sidste vin indenfor konkurrence var nu sendt rundt og tro det dem der vil, men DRC RSV 2005 var nu også skænket af værten til de svineheldige Druer. Rune T gættede igen for 4. gang, meget heldigt, producent og vin og beviste sin klasse og kunne nu kåres som CHAMP 2022 i Den Fede Drue. Verdens fedeste klub. Godsejeren fik på de 3 sidste vine kæmpet sig foran Brunsborg og den 3-stjernede Direktør fik holdt formanden væk fra 3. pladsen og pladserne var fordelt i årets konkurrence.

Den Fede Drue længe leve – HURRA HURRA HURRA.

Aftenens point fordelte sig som følger:

Rune T – 63 point

Godserejen – 44 point

Formanden – 41 point

The Champ Svend O – 39 point

Den 3-stjernede Direktør – 36 point

Årets point blev som følger:

Rune T – The Champ – 358 point

Den evige 2´´´ er Svend O – 329 point

Den 3-stjernede Direktør – 296 point

Formanden – 283 point

Godsejeren – 257 point

Brunsborg – 242 point

INDFORSTÅET NOTE: Tatovering og nyt klubhus – hjerte!

BET365: Inden året startede, blev der “bettet” på vinderen, og oddsene fordelte sig således:

Rune T: 3

Godsejeren: 2

Svend O: 1



Formandens aften 2022

Uncategorised Posted on 23 Nov, 2022 10:08:39

Onsdag den 9. november kl. 18, rimer på en ordenligt klat på patten. Druerne var samlet til årets andensidste aften hos Formanden. Og i det spritnye køkken med guld i skufferne, tog formanden imod de liderlige druer med dejlig Gosset 2012 bobler.

Formanden bød til dans i stuen og følgende vine blev serveret:

Barolo 2009  Falletto Giacosa

Barolo 1974 Monfalletto (dårlig og udgik)

Cerbaiona 2002 Brunello

Les Forts de Latour 2004

Spottswoode Cabernet S 2012

Vega Sicilia 2010 Valbuena 5ó

PYCMorey Les Fairendes 2015

Echezeaux Clos Frantin 2014 Albert Bichot

Barolo 1974 Francesco Rinaldi

Rinaldi 2014 Barolo Tre Tine

Montprivato 2012 Mascarello

Aftenens stilling blev som følger:

Rune T – 68 point

Svend O – 63 point

Svend B – 55 point

Brunsborg – 41 point

Godsejeren – 34 point

Den samlede stilling FØR FINALEN er som følger:

Rune T – 295 point

Svend O – 290 point

Svend B – 260 point

Formanden – 242 point

Brunsborg – 242 point (mangler at være vært)

Godsejeren – 213 point

Den Fede Drue længe leve – Hurra Hurra Hurra…

SIKKE EN FINALE DER ER LAGT OP TIL. HURRA!



The Champ alias Svend O´ s aften…

Uncategorised Posted on 23 Nov, 2022 09:32:57

Dagen var den 17. august 2022, solen stod varmt og højt på himlen. Druerne var liderlige og havde savnet hinandens selskab. Det betød at værten måtte åbne hele 2 flasker champagne, inden feltet kunne samles som ridderne om det runde bord i det flotte indrettede køkken på toppen af Skåde.

Man kunne mærke, at det var i den dyre, men ikke helt dyre, ende af Skåde. Tæt på skoven men kun Miele-ovne i køkkenet. Man havde prioriteret en dyr lampe over spisebordet og så sparet lidt på køkkenet. Men stadig et dejligt køkken.

Konkurrencen skulle i gang og den gavmilde vært serverede følgende vine:

Terre Nere Etna Rosso 2016 Prephylloxera

PYCMorey Le Trezin 2010 Puligny-Montrachet

Stella di Campalto 2012 Brunello Riserva

Case Basse Soldera 2011

Caroline Morey 2018 Les Chaumes

Barbaresco Montefico 2010 Roagna

2018 Hermitage Le Gréal fra M Sorrel

Meo C 2005 NSG Aux Murgers

Vosne Romanee Dujac 2006 1cru Les Beaux Monts

2012 Conterno Barbera Francia

Aftenens stilling blev som følger:

Rune T – 76 point

Svend B – 73 point

Formanden – 59 point

Brunsborg – 55 point

Godsejeren – 44 point

Den samlede stilling er som følger:

Formanden – 242 point

Svend O – 227 point

Rune T – 227 point

Svend B – 205 point

Brunsborg – 201 point

Godsejeren – 179 point

Den Fede Drue længe leve – Hurra Hurra Hurra.



Showtime hos den 3-stjernede Direktør

Mødereferater og stilling Posted on 16 Aug, 2022 15:14:34

Torsdag den 9. juni blev dagen i det herrens år 2022, hvor superstjernen fra Horsens erhvervsliv lagde rammer til legepladsen for de kendte Druer og verdens fedeste klub.

NOTE: Formanden fik til opgave at samle temaer til kommende ”nørde-smagninger”.

Til boblerne af Cuvee Nicoals Francois 2002, blev de opstemte Druer sammenbragt, og stemningen var som altid i top. Endnu et Clash of the Titans skulle til at tage form.

Den gavmilde vært trak skyerne til side og ned fra himlen kom nu Jesusbarnet fra Bouchard 2018, svøbt ind i den smukke karaffel. Druerne brød ud i fællessang, og lykken lettede på taget. Og i skrivende stund, mener skribenten at der var tale om point-rekord, idet alle Druer scorede 11 point på denne først vin. Wouw et felt af liderlige smagere. Stærkt!

Næste glas-diller blev sendt rundt og Casanova di Neri 2004 smagte Druernes drøbler og kondensen drev ned af væggene i det mondæne hus i det 2. dyreste område i Højbjerg. (Lige efter det rigtig dyre område nede i skovkanten ved eks. Kronhjortevej, Bævervej m.v.)

Den fairplay-spillende vært sendte nu endnu en pleaser rundt og Druerne sluprede Paul Hobbs Pinot Noir 2017 i sig og smilte og hilste rundt om bordet – med anerkende nik til værten.

Skribentens hukommelse kan svinge, men han mener at der nu var tale om en hvid Pahlmeyer 2019, og kvaliteten på smagningen var indiskutabel.

Så var tiden kommet til aftenens udenfor område vin, og en Teusner Barossa Valley 2018, var nu en realitet og Druerne skrublede og skrublede over hvad ham den store kanon fra Horsens erhvervsliv kunne finde på.

En ven af klubben var nu sandheden I det medbragte glas og 1988 Hermitage Jaboulet hyggede sig mageløst i dette lysthus af en kasse.

Gavmildheden havde frit spil og en legendarisk vin fra Rhone flaske-fisse-eret ved La Landonne 2008 Guigal, var nu på spil.

Hvis man påstod at den næste producent var verdens bedste producent, ville ingen kunne sige, at det var en useriøs påstand og en fremragende 2018 Raveneau Butteaux blev nu sendt rundt til fælles jubel.

Endnu en aften med toppræstationer, men på denne 2015 Armand Rosseau Les Cazetiers trådte den 7-dobbelte champ Rune T i karakter og nakkede 17 point, og med et lusket smil, konstaterede han, at vigtige point og et pænt forspring til den forsvarende Champ Svend O var en realitet. DOG kun lige til at næste vin i form af Rinaldi 2015 Brunate blev serveret. Her fik The Champ nemlig også 17 point (Ingen talte om at han måske vidste den kom), og Rune T´s forspring, som dog stadig var intakt, var nu skrumpet. Høj klasse.

En flot aften, der blev serviceret af den legendariske Aalbæk-slagter, var nået til vejs ende, og resultatet blev som følger:

Rune T – 83 point

Godsejeren – 80 point

The Champ – 73 point

Formanden – 58 point

Brunsborg – 38 point

Den samlede stilling er som følger:

The Champ – 227 point (Mangler at være vært)

Formanden – 183 point (Mangler at være vært)

Rune T – 151 point

Brunsborg – 146 point (Mangler at være vært)

Godsejeren – 135 point

Den 3-stjernede Direktør – 132 point

Den Fede Drue længe leve – HURRA HURRA HURRA The champ længe leve – HURRA HURRA HURRA



Godsejerens aften 2022

Mødereferater og stilling Posted on 08 Jun, 2022 15:26:29

Maj måned skulle netop til at ånde ud, da Druerne samlede sig på det østjyske Gods Julianelyst. Oprindeligt en hovedgård udstykket fra Urup i det Herrens år 1791. De siger at den gamle bygherre Ulrich Christian von Schmidten stadig går rundt dernede om natten kun iklædt træsko og et halvfyldt glas vin i hånden. Et glas Mouton fra 1881.

Druerne var liderlige og det blev ikke mindre af, at Godsejeren havde kaviar og magnumchampagne klar på terrassen. Kaviar af den fineste slags og champagnen nedkølet til perfektion. Uha uha der var drøn på drengen. Verdens fedeste klub var intakt, og stemingen var i top.

Aftenen skulle igang, men Brunsborg havde et dilemma til klubben. Hvad skulle VI gøre ved alt det DRC 2005. Heldigvis var der flertal for at klubben beholdte alle flaskerne til senere brug i eget regi. Sikke en klub. VI er der for hinanden og bakker op om de rigtige beslutninger.

Første vin skulle serveres og en rød Chateau Evangile 2017 sang nu rent i de medbragte dyre glas. Godsejeren ville teste om ungt Bordeaux, nu virkeligt er drikkeklar. Det var der lidt blandede meninger omkring, men helt ueffen var den bestemt ikke.

Så var der lagt op til endnu et “forsøg” fra den gavmilde værts side, og i 2 flights blev Meo Camuzet serveret i henholdsvis 2017 og 2018 fra den flotte Clos de Vougeot. Godsejeren ville understrege at 2017 smager bedrere end 2018, men urolighederne har endnu ikke lagt sig efter denne relevante diskussion. Der var ikke enighed omkring bordet, omkring hvilken årgang der var både det ene og andet. Men faktum er og var, at begge vine var fremragende.

Så var tiden kommet til en af verdens måske dyreste (og måske største historiefortælling) Bordeaux fra Pomerol, nemlig Yannick Alle´no 2009. Vinen syntes ikke at imponere.

Der blev generelt scoret pænt på de fleste vine og et rimeligt samlet felt hyggede løs i de smukke omgivelser.

Turen var kommet til årets “uden for område vin”, og en lækker Flor de Pingus 2010, var god ved Druerne og stemningen var fortsat erotisk.

Aftenens sjette men første hvide vin var nu en realitet og en Batard-Montrachet fra Pierre Morrey smækkede nu dørene op for de dejlige liderlige Druer.

Endnu engang var der knald på tidsmaskinen og 1970 Pomerol var nu i glassene. Chateau Taillefer var en fin vin, dog uden at det løb ned af væggene.

Pomerol-temaet var begyndt at give sig til kende og Trotanoy 2000 var nu gaven til de Fede Druer. En klassiker og en dejlig vin.

Men nu skulle Druerne ikke tro de var noget og med aftenens næste vin, blev der skiftet område og en 1972 Chateau Haut-Brion var nu sandheden i glassene, dog også uden at imponere alt for meget.

Til gengæld, blev aftenen vin, gemt til sidst. En Chateau Latour 2000 blærede sig nu maksimalt i de flotte glas og stemingen var i verdensklasse. Sikke en vin og sikke en klub.

Aftenens stilling blev som følger:

Den 3-stjernede Direktør – 69 point

Rune T – 68 point

The Champ – 68 point

Formanden – 66 point

Brunsborg – 48 point

Den samlede stilling er som følger:

The Champ – 152 point (mangler at være vært)

Den 3-stjernede Direktør – 136 point (mangler at være vært)

Formanden – 125 point (mangler at være vært)

Brunsborg – 108 point (mangler at være vært)

Rune T – 68 point

Godsejeren – 55 point

Den Fede Drue længe leve – HURRA HURRA HURRA



Rune T´ s åbningsbal

Mødereferater og stilling Posted on 30 May, 2022 22:30:11

Datoen var den 2. marts og De Fede Druer skulle samles for første gang i 2022. Den nye regel var at 1 vin kan være fra hele verden, men udenfor de sædvanlige områder, og det er ikke en talevin, men den skal meldes inden den serveres. Umiddelbart en fin lille regel. Dernæst giver årgang point uafhængigt af andet.

De nye regler blev taget godt i mod og stemningen var lummer og lækker. Druerne kan godt lide hinandens selskab.

Nede med de Fede havde kørt i radioen i timerne op til aftenens smagning, og årets hitsingle blev præsenteret. Fed klub den der verdens fedeste klub, må mange tænke.

Den 3-stjernede Direktør sad misundelig og kiggede på Rune T´ s flotte grå stænk i håret og tænkte “gid det var mig, der havde sådan noget flot hår”. Men han var misundelig på den gode måde, og følte sig også lykkelig i dette øjeblik. Han så sig omkring og tænkte videre “ufatteligt at jeg kan have så mange gode venner samlet i den her klub”. Han smilte for sig selv og kunne mærke en ganske let snert af rejsning. Ja lykkelig – det var han.

Pladespilleren spandt og tonerne fra Jack Savorettis stemme satte stemningen alt i mens Druerne trykkede det smagfulde Focaccia ned i den overdrevne dyre olivenolie og hyggede løs.

Rune T havde besluttet sig at vende lidt tilbage til rødderne i Den fede Drue og var opsat på at udvide Druernes horisont. Så der var lagt et decideret tema ind i smagningen. Onde tunger vil måske endda gå så vidt at påstå, der var tale om en ørkenvandring, men ikke desto mindre skulle Druerne igennem hele 5 vine fra 2018 fra Nord Rhone. Faktisk en fra hver af de væsentlige områder i Nord Rhone. Der var ikke mange af vinene der imponerede Druerne, men pointene væltede dog ind, og der blev sat all time high point-score. Det skal dog siges at den nye regel om især årgang, formentlig også har haft indflydelse på dette.

En dejlig og liderlig aften var overstået og Verdens Fedeste Klub var intakt.

Aftenens score/samlede score:

Svend O – The Champ – 84 point

Den 3 Stjernede Direktør – 67 point

Brunsborg – 60 point

Formanden – 59 point

Godsejeren – 55 point

Rune T – 0 point

Aftenens vine:

Clos Saint Urban – Rangen de Than 2010 – Riesling fra Sind Humbrecht

Domaine Gallet Cote-Rötie 2018

Saint-Joseph 2018 Pierre Gonon

Crozes-Hermitage Emmanuel Darnaud 2018

Chassagne Montrachet “Boudriotte” Ramonet 2013

Hermitage Jann Chave 2018

Cornas Vincent Paris La Geynale 2018

Montrachet Louis Latour 2019

Chateau Haut-Bailly 2012

Dominus 2012

Jacquesson Dizy-Corne Bautray 2009



Godsejerens Finale 2022

Mødereferater og stilling Posted on 01 Mar, 2022 12:00:20

NYE REGLER FOR 2022: Årgang gættes alene, og derfor ingen krav om område eller drue. INGEN talevin, men derimod en vin udenfor område, der dog meldes, inden den kommer.

7. december rimer på yvende lebember, men det giver ikke mening! Derfor siger referenten velkommen til det sidste referat for 2021 i verdens fedeste klub – Den Fede Drue.

Godsejeren tog imod den 7. december, der stadig rimer på yvende lebember, uden det giver mening, og alle druer kom liderlige og tændte. Den gamle stensatte kælder omfavnede druerne med kærlighed og kildede elegant druerne bagi. Hertil saften fra en usvielig sexet Cristal 1999, og man kunne ikke bede guderne om mere.

Der var drøn på stemningen og med ´et udbrød The Champ – Svend O – ”Keld Heick er en flot mand”! – Det kom ud af ham, som en spildevandledning i Aarhus-bugten. Han så liderlig ud da han sagde det. Men lige som gruppen skulle til at drille, kom aftenens talevin på bordet. Gevrey Chambertin Rosseau Lavaux St Jacques 2018. Aftenen var i gang og Druerne smæskede vinen i sig. Faktisk starter Rune T med 17 point da han gætter både vin, årgang og producent. Men hvad vil skæbnen? Det gør The Champ også. Stærkt forsvar på Rune T´´ s sidste krampetrækning.

Eisele Vineyard 2015 var aftenens første hvide vin og kondensen løb ned af væggene.

Cote Rotie 2004 La Mouline fra Guigal var elegant og lækker, men drillede alle og enhver rundt om bordet, og pointene var få.

Der var som sædvanligt lækker mad fra Vejle, og Druerne var i ZEN, og herfra fulgte følgende lækre vine:

Gaja Barbaresco 1998

Y 2016 fra D´Yquem

Poggio de Sotto 2011

Clos de pape 2005

Omnia 2012

Leroy Bourgogne 2009

Mouton 1983

Der var mange nedslag for året, og et stort tillykke til The Champ, men det skal i referatet nævnes at den 3-Stjernede for alvor har meldt sig på banen. For selv om alle troede kapløbet i år skulle være mellem Godsejeren og Svend O, så nappede den 3-stjernede Direktør 2. pladsen lige foran snuden på Godsejeren, og ALT ER åbent for 2022. En anden note er, at Brunsborg faktisk kun er 12 point efter formanden i bunden af tabellen. UHA et stærkt felt og sikke en klub. LOVE…..

Stillingen blev som følger:

Svend O – 74 point

Rune T – 64 point

Svend B – 58 point

Brunsborg – 52 Point

Formanden – 51 Point

Den samlede og årets stilling blev som følger:

The Champ – Svend O – 264 point

Den 3 Stjernede Direktør – 220 point

Godsejeren – 218 point

Rune T – 205 point

Formanden – 200

Brunsborg – 188

Stort tillykke til The Champ – Svend O med hans 4. titel i Klubbens historie!

HIP HIP HURRA

P.s. – Det blev noteret at Godsejeren skylder en MAGNUM 1.cru Bordeaux, fordi han brugte gamle skemaer til aftenen 🙂



Brunsborgs festivitas i klubhuset

Mødereferater og stilling Posted on 07 Dec, 2021 14:19:12

5. november rimer ikke på ret meget, men dagen var virkelighed, og Den Fede Drue var samlet til Brunsborgs aften, der blev holdt i klubhuset ved Åen i den sagnomspundne Restaurant Ferdinand.

Stemningen var ekstrem liderlig og stemningen blev ikke mindre af, at The Champ – Svend O, arrogant havde glemt at tage sin WINNERS JACKET på til arrangementet, og alle vidste derfor at der, på Svends regning, venter en ekstrem dyr vin, som bøde for denne fejl.

Maden kom dryppende ind i løbet af aftenen, og med tankerne på Formandens meget flotte hjemmelavede tarteletter fra sidste gang, var forventningerne høje. Men i vanlig stil leverede Niels og køkkenet en flot menu.

Men inden maden overhovedet var en realitet bød Brunsborg velkommen med en utrolig lækker 1995 Krug fra den overlegne Cellared at Krug collection. Helt uhyggelig sprød champagne. Wouw.

Aftenen skulle i gang, men inden festen for alvor kom i gang, var Druerne allerede i gang med at planlægge 2022, og det blev vedtaget at den “tyndeste” drue, altså den der i 2021 bliver sidst, vinder æren af, at afholde en tema-smagning efter eget valg og herunder generalforsamling.

Druerne hylede mod loftet, og værten kunne ikke trække planen længere. Og som skudt ud af tidsmaskinen fra ”Tilbage til fremtiden”, fløj en fallos-karaffel rundt om bordet, og i den sang en fedmefyldt og syrepræget Mazis-Chambertin Hospices de Beaune i Cuvee Madeleine Collignon vinificeret af Lucien Le Moine. En meget lækker tale-vin og festen var i gang.

Næste vin kom rundt og en gammel herre i form af Cote Rotie fra Paul Jaboulet fra 1959 viste saft og kraft i glassene og akkompagneret af det dejlige surdejsbrød og den skummende og svævende smør, blev flere af Druerne set med rejsning.

Michael J. Fox satte årstallet til 1993 og midt i stuen stod en hvid Chateau de Beaucastel som var lækker, men som dog voldte Druerne lidt vanskeligheder.

Ingen har sagt det skulle være let, og slet ikke når vinene får alder. Fox og doktoren fræste nu til 1952 hvor Borgognos Barolo også viste klasse. Sikke nogle vine. Håndværk og respekt for de mennesker der engang gik i de marker og lavede de vine.

“No, but I do like to think about the

                      life of wine, how it’s a living thing.

                      I like to think about what was going

                      on the year the grapes were growing,

                      how the sun was shining that summer

                      or if it rained… what the weather

                      was like. I think about all those

                      people who tended and picked the

                      grapes, and if it’s an old wine, how

                      many of them must be dead by now. I

                      love how wine continues to evolve,

                      how every time I open a bottle it’s

                      going to taste different than if I

                      had opened it on any other day.

                      Because a bottle of wine is actually

                      alive — it’s constantly evolving

                      and gaining complexity. That is,

                      until it peaks — like your ’61 —

                      and begins its steady, inevitable

                      decline. And it tastes so fucking

                      good.”

Tiden var kommet til en lille drillepind, og bevares, ikke en drillepind fra hvem som helst, men Aligoté fra Leroy 2014, var en frisk hvid sag og Druerne smæskede sagerne i sig. Pointene var generelt ikke imponerende og feltet var nogenlunde samlet.

Rød var tilbage som farve, og en 1988 BEAUCASTEL var igen i særklasse og man må bare sige – sikke en producent! Klasse – hver gang.

Opus One 1985 var nu virkeligheden og Druerne var glade, liderlige og samlede. Smukt.

Så var det igen tid til aftenens absolutte mest genkendelige vin 🙂 Riserva Soldera Casse Basse fra 2006 var nu i glassene og Rune T ramte for anden gang i træk producent på vinen (uden overhovedet at have en god aften i øvrigt – point-wise).. Men klasse vin! 

Der var nu kun 2 vine tilbage og den næste vin skulle vise sig, at vise, at Rune T ikke var den eneste der kunne nakke en producent. Rayas 2008, der blev serveret for vist nok 3. gang i DFD´´ s historie, fandt nemlig vej til Svend O´´ s memorycard og sikre 10 point blev sat ind på kontoen. Men HOV – det var ikke kun Svend O der ramte producent her – Den 3-stjernede direktør ramte OGSÅ Rayas og lavede OGSÅ 10 point. Flot drenge.

Aftenens sidste vin var en flot Arioso 2009 fra Rotem & Mounir Saoma (Lucien Le Moine i Neuf), og bortset fra Formanden, skulle vinen vise sig med GUTTERBALLS resten af vejen rundt.

En smuk aften var ved vejs ende og stillingen blev som følger:

The Champ – 40 point

Den 3-stjernede direktør – 39 point

Formanden – 32 point

Rune T – 26 point

Godsejeren – 22 point

Brunsborg – 0 point

Den samlede stilling er således inden finalen:

Godsejeren – 218

The Champ – 190 point

Den 3-stjernede direktør – 162 point

Formanden – 149

Rune T – 141

Brunsborg – 136



Next »