Datoen var den 29. september og den første snert af efterår var tydelig. Der var afbud fra Den 3-stjernede direktør grundet snue og høj betændelses-tilstand i håndleddene fra overdreven onani. Det tyngede naturligvis stemningen, da DFD er en kæde, der er stærkest med de 6 led samlet. Men styrken fandt alligevel vej, og med duften af Brunsborg, samt gaver fra værten, kom der hurtigt en liderlig stemning på Bodega Kronhjorten.

Den gavmilde Rune T havde i dagens program af ”Nede med de Fede” proklameret, at Druerne ville score højt og der var lagt op til en blind-smagning på HIGHWAY 1. Det skulle vise sig, at han fik ret.

Der blev budt velkommen med Pol Roger 2012, der forkælede druerne ganer med flot syrerig stil. Lækker nektar.

Aftenens første vin var den notoriske ”tale-vin”, og en Meo-Camuzet Chambolle Musigny 2018 viste høj klasse, dog uden at Druerne imponerede med point. Men sexet juice.

Efter en sexy red, var tiden nu kommet til en hvid og meget imponerende syrerig, fedmefyldt og præcis Meursault fra selvsamme Meo-C. Mums hvor en vinmager. Pointene tordende ind på de kornfede konti og stemningen var høj. 

På pladespilleren spandt den sorte skive rundt med Mike Andersens nye LP ”Raise your hand”, og den sexede soul/blues løb tykt ned af væggene.

Den næste vin skulle have været en 2012 Saint-Joseph fra Pierre Gonon, men vinen var træt, og blev spontant-ombyttet med samme vin i 2016. Værten har kun store ord til overs for denne vin og vinmager, og pointene væltede også pænt ned i lommerne på de dejlige Druer.

Tiden var kommet til mødet med det altid diskuterede Sydrhone og en 2007 Gigondas Grand Grenache 66 fra Domaine Santa Duc var nu en realitet. Og især Brunsborg var helt oppe at køre over denne lækre vin. Han bestilte straks 48 kasser hos den lokale Købmand i Silkeborg, og har besluttet at Gigondas skal være hans nye ”husets vin” på alle sine respektive ejendomme. 

Tiden var kommet til madindslaget og med svin i fløde og pasta, var Druerne nu mætte og glade.

Igen blev der smidt en hvid bandit på bordet og en vin lavet på Marsanne fra Nordrhone var nu drillende i glassene. Producenten var Jean-Claude Marsanne (ironisk efternavn) og årgangen var 2019 for denne lidt fyldige Saint-Joseph blanc. Ikke en sexet vin, men mere en fyldig og aromatisk madvin, der både kan klare en bøf og en cigar.

Så var tiden kommet til aftenens ”indslag” og hele 3 vine blev serveret samtidigt. Alle i den meget store årgang 2001. Vinene var Rocche Dell´Annunziata fra Paolo Scavino, Cerbaiona fra Molinari og Casse Basse fra Soldera. Og man må bare sige – Soldera styrer! Wouw en vin.

Efter denne overflod af italiensk creme, havde værten besluttet sig for at der skulle renses ganer, og med Batard-Montrachet fra Domaine Leflaive 2017 eksploderede stemningen og liderligheden. Aftenen forløb som forudsagt af Rune T i ”Nede med de fede” – masser af point til de liderlige Druer.

Tiden går og klokken slår og med aftenens sidste vin, akkompagneret af The Rolling Stones – ”Sticky Fingers”, snurrende på pladespilleren, var der nu endnu engang sat et hak i det Fede Druebælte.

Pontet-Canet 2000 viste bare igen, at stor Bordeaux er verdensklasse. Klassisk og lækkert. 

En dejlig aften var slut.

Aftenens stilling blev som følger:

Godsejeren – 62 point

The Champ – 56 point

Formanden – 51 point

Brunsborg – 51 point

Den 3-stjernede direktør – 51 point (Laveste score som følge af afbud)

Den samlede stilling:

Godsejeren – 163 point (mangler at være vært)

Formanden – 117 point (mangler at være vært)

The Champ – 116 point

Brunsborg – 106 point (mangler at være vært)

Den 3-stjernede Direktør – 92 point

Rune T – 82 point